- Druer: 68 % meunier, 17 % chardonnay og 15 % pinot noir.
- Dosage: 9 gram/l (brut)
- Malolaktisk gæring er gennemført
- 18-24 måneder på gæren før degorgering
Beskrivelse
Jamarts rosé champagne består af 68 % meunier, 17 % chardonnay og 15 % pinot noir og er lavet på ”assemblage” metoden, hvor den hvide champagne tilsættes en smule rødvin lavet på pinot noir. Champagne er den eneste region i Frankrig, hvor rosé må laves på denne måde, hvor man altså blander rødvind og hvidvin.
Selvom der er tale om en relativt lav andel af rødvin, er det præcis nok til at vinen opnår en rødvinslignende dybde, som er helt anderledes fra de øvrige flasker. Det medfører også, at vinen kan serveres til lidt tungere retter, eksempelvis en rørt tatar eller en oksebøf med let garniture af grøntsager.
Champagnen dufter af sommer med røde jordbær og kirsebær, som lige akkurat er blevet modne, men bestemt ikke overmodne. Smagen ligger godt i forlængelse af duften og sender tankerne mod sommer, sol og frisk frugt.
Hvis man virkelig skal forkæle sig selv en sommeraften, kan det anbefales at købe nogle friske danske jordbær, som halveres og kommes i en skål, men i stedet for den traditionelle fløde, hældes rosé champagne over. Når der på én og samme tid serveres jordbær med champagne og champagne i glasset, så bliver den sommeraften ikke meget bedre.
Info:
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.