En ny og helt særlig cuvée fra huset Jamart. Navnet “100% M.” dækker over meget mere end blot druesammensætningen, som i dette tilfælde udelukkende består af meunier. Det er samtidig en personlig hyldest til kældermester Maxime og hans mor, som han skabte denne vin til ære for.
Champagnen er en såkaldt blanc de noirs, altså en hvid vin lavet på sorte druer – her 100% meunier – og resultatet er en vin med både kraft, finesse og en bemærkelsesværdig kompleksitet. Den er lagret mindst tre år på gæren, hvilket for alvor giver dybde og karakter til vinen.
I glasset møder man fine, vedvarende bobler og en flot gylden farve. Duften er intens og frugtrig med noter af æblekompot, marcipan og honning, ledsaget af strejf af hvide blomster og kalk . Smagen åbner friskt, men udvikler sig med tid i glasset til en lang og let krydret afslutning.
Det er en champagne, som står smukt alene i glasset, men som også egner sig fremragende til mad – eksempelvis fjerkræ med grillede grøntsager eller noget let krydret svinekød.
Info:- Druer: 100% meunier
- Dosage: <4 gram/l (extra brut)
- Malolaktisk gæring er gennemført
- 36 måneder på gæren før degorgering
- Alkohol: 12 %
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.