Disse handelsbetingelser gælder for alle køb på fortier.dk, medmindre andet er aftalt skriftligt. Du skal være fyldt 18 år for at handle hos Fortier Import.

Virksomhedsoplysninger

Fortier Import
Gunløgsgade 47, 4. th.
2300 København S
CVR: 44760770
E-mail: info@fortier.dk
Telefon: 21 47 14 66 (Anders) og 28 12 82 85 (Mathias)

Priser og betaling

Alle priser er i danske kroner og inklusive 25 % moms. Du kan betale med MobilePay, betalingskort eller bankoverførsel. Ved betaling med MobilePay eller kort reserveres beløbet, når du bestiller, og trækkes først, når varerne sendes eller udleveres. Betaler du med bankoverførsel, sender vi varerne, når betalingen er modtaget.

Levering

Vi leverer kun i Danmark. Du kan hente dine varer hos os på Amager, eller vi sender dem med GLS. Efter aftale kan vi også køre varerne ud. Leveringstiden er normalt 1 til 5 hverdage. Prisen for levering står i kurven, før du betaler.

Da vi sælger alkohol, kan vi bede om dokumentation for alder ved levering eller afhentning.

Fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager dine varer.

Vil du fortryde, skal du give os besked på info@fortier.dk, inden fristen udløber. Du kan bruge formularen nederst, men det er ikke et krav. Herefter skal du sende varerne retur senest 14 dage efter, at du har givet besked. Du betaler selv for at sende varerne retur.

Vi betaler købsbeløbet tilbage, inklusive den oprindelige fragt for standardlevering, senest 14 dage efter vi har fået din besked. Vi kan vente med at betale tilbage, til vi har modtaget varerne. Pengene betales tilbage med samme betalingsmiddel, som du brugte ved købet.

Varerne skal sendes retur i samme stand og mængde, som du modtog dem. Har en vare mistet værdi, fordi den er blevet åbnet eller brugt, kan vi trække værdiforringelsen fra beløbet.

Champagnesmagninger, der er aftalt til en bestemt dato, er ikke omfattet af fortrydelsesretten. Regler for afbestilling står i det tilbud, du får fra os.

Reklamation

Du har 2 års reklamationsret efter købeloven. Det betyder, at du kan reklamere over fejl, som var der, da du modtog varen. Du skal reklamere inden rimelig tid, efter du har opdaget fejlen. Reklamerer du inden for 2 måneder, er det altid i god tid.

Kontakt os på info@fortier.dk, så aftaler vi, hvordan varen sendes retur. Er reklamationen berettiget, dækker vi rimelige udgifter til fragt.

Personoplysninger

Vi bruger dine oplysninger til at gennemføre din ordre og giver dem kun videre til fragtfirma og betalingsudbyder i det omfang, det er nødvendigt. Læs mere i vores privatlivspolitik.

Klagemuligheder

Har du en klage, så kontakt os først på info@fortier.dk. Kan vi ikke finde en løsning sammen, kan du klage til Nævnenes Hus på naevneneshus.dk.

Fortrydelsesformular

Udfyld og send formularen, hvis du vil fortryde dit køb.

Til: Fortier Import, Gunløgsgade 47, 4. th., 2300 København S, info@fortier.dk

Jeg meddeler hermed, at jeg ønsker at gøre min fortrydelsesret gældende for købet af følgende varer:

Bestilt den / modtaget den:
Navn:
Adresse:
Dato:

ADGANG NÆGTET

Du skal være over 18 år for at få adgang til vores side.

ER DU OVER 18 ÅR?